En af de ting, som jeg får aller flest spørgsmål om er omkring mine fremtidsplaner.
Jeg blev student i 2010 og har siden da arbejdet fuldtid i Quick Food i Føtex – har dog inden da arbejdet deltid siden 2007.
Originalt skulle jeg kun holde et enkelt sabbatår, og havde egentlig også planer om en rejse til New York, men det skete desværre ikke, da jeg måtte erkende at penge ikke ligefrem vokser på træerne (eller… det vidste jeg godt i forvejen. Ved ikke lige hvad jeg havde regnet med) og jeg gad bestemt heller ikke rejse til New York alene.
Da det var tid til at smide ansøgninger efter uddannelser følte jeg overhovedet ikke for det. Kunne mærke med det samme, at bare tanken om skole fik mit hoved til at skrige, at det gad jeg bare ikke.
Dog er jeg nu mere end klar til at starte i skole igen, og håber på at komme ind på den uddannelse jeg gerne vil ind på – naturligvis.
Jeg er et af de mennesker, som altid har haft enormt svært ved at finde ud af hvad jeg vil. Overvejede at blive kok på et tidspunkt. Det droppede jeg dog igen (tror også jeg har kigget nok på mad på mit nuværende arbejde, for at være ærlig). Gik og drømte om at blive journalist i rigtig lang tid, men det gider jeg ikke helt alligevel – og ville i øvrigt heller ikke kunne komme ind på skolen, da jeg er (som i nok har opdaget) enormt dårlig til alt hvad der har med [dansk] grammatik at gøre. Blev enig med mig selv, at jeg nok burde bevæge mig i en lidt mere kreativ retning. Havde så håbet på noget webdesign, men da jeg dumpede matematik C i gymnasiet, kommer det heller ikke til at ske.
Lige pt har jeg to store drømme som jeg satser på. Kunne rigtig godt tænke mig noget med fotografi eller design, og regner stærkt med at kunne få en uddannelse inden for et af disse emner. Jeg krydser i hvert fald alt hvad der kan krydses og kæmper alt hvad jeg kan, når jeg når dertil.
Hvad går i og drømmer om?
One of the questions I get the most are about my future plans. I’ve been working in a cafe for 4 years now, and I graduated from school last year, and I’m so ready to go back to school next summer. I really hope that I can get accepted to a design- or photography school. What are you dreaming about?














