For to uger siden var Linda og jeg i Köln og kom lige i tanke om, at jeg slet ikke har fået skrevet om turen , som jeg ellers havde lovet.
Fredagen stod på arbejde for mit vedkommende og en masse Burn og kaffe, så jeg kunne holde mig vågen fra klokken 4 fredag og til vi engang var kommet frem til Köln.
Om aftenen tog jeg toget over til Linda i Fredericia, hvor vi startede med en tur på McDonald’s da der ikke var nogen af os, som havde spist aftensmad. Derefter kørte vi ned til grænsen, hvor vi begge fik købt lidt (Peeeeeezzzzzzz) og herefter gik turen mod Köln.

På vejen derned blev vi så enige om at køre til Dortmund i stedet, så vi kunne komme i Primark. Seriously, hvorfor har vi ikke fået Primark i Danmark endnu? Tror jeg har stillet det spørgsmål et hav af gange efterhånden, men det er altså for dårligt. #primarktildanmark #nu.

Vi var i Dortmund omkring kl. 5 om morgenen, hvor vi endte med at køre ud til Westfalenhalle for at sove i bilen. Det var meningen at vi skulle op kl. 10 (mener jeg det var?), men vi endte så med at sove til kl. 13 eller 14, haha. Det betød desværre at vi ikke havde specielt meget tid i Primark, men vi fik da alligevel købt nogle fine ting til ingen penge – begge to. Jeg købte blandt andet skjorten, som jeg har på på øverste billede.

Efter vores lille shopping-spree kørte vi mod Köln – dog med et lille stop på McDonalds for at få noget mad og sådan så vi kunne skifte tøj.

Two weeks ago, Linda and I went to Cologne for DSDS and I just remembered that I did forgot to blog about trip as promised.
I had to work Friday morning so I drank a lot of Burn and coffee so I could stay awake from 4am Friday until whenever we would be arriving in Cologne.
In the evening I took the train to Linda in Fredericia where we firstly went to McDonald’s because neither of us had eaten dinner yet. Then we drove to Flensburg where we both bought some candy and so on (Peeeeeezzzzzzz) and then we started driving towards Cologne.

On the way down there we agreed to drive to Dortmund instead so we could do some shopping in Primark. Seriously, why don’t we have a Primark in Denmark yet? I have asked this question countless times by now but we really need one #primarktodenmark #now.

We arrived in Dortmund around 5 in the morning. We drove out to Westfalenhalle to sleep in the car. We had to get up at 10am (I think it was?) but we ended up so sleeping until 1 or 2, haha. That, unfortunately, meant that we didn’t have that much time in Primark but, nevertheless, we bought some nice items for no money – the both of us.

After our little shopping spree we drove towards Cologne – with a short stop at McDonalds to get some food and and a change of clothes.

Vi kom til studiet om eftermiddagen, men lavede en lille de-tour bagefter til et eller andet meget lille center, hvor jeg fik købt mig noget Cherry Cola (som stadig står herhjemme og venter på mig!) og tilbage til studiet bagefter.

Kan dårlig huske hvad der skete inden vi kom ind i selve studiet – vi var begge rigtig spændte. Men der blev brugt tid på at hente billetter, gå ud og ind, få noget at drikke osv. Og endelig kom vi ind i studiet, hvor vi havde en ok plads… sådan helt nede bagved. Men lidt hen mod midten, så det var ikke så slemt. Jeg nåede at tage lidt billeder med min iphone – som i kan se ovenover – men vi måtte ikke tage nogle billeder derinde (og mobiler skulle være slukket), så nåede ikke at få specielt mange (eller gode) billeder, men fik da taget en lille smule.

Klokken blev endelig 20.15, og deltagerne kom på scenen. Derefter kom Mateo ud og pludselig sagde det BANG og så stod Bill og Tom der. Helt vildt surrealistisk efter 3 år. Måtte kæmpe for ikke at ligne en åndssvag fan og holde tårerne tilbage (selvom de virkelig gerne ville ud, haha!).
Kan slet ikke beskrive hvor fantastisk det var at se de to igen; at bare kunne sidde og stirre igennem hele showet. En lille del af mig døde lidt.

Efter showet prøvede vi at løbe ned til dem, men vi blev stoppet af en dum vagt på vejen, så vi nåede ikke at få autografer eller noget – de forsvandt så også efter 1 minut eller sådan noget. Jeg nåede dog at få et enkelt billede, hvor man lige kan ane Bill (billedet i midten ovenover). Og et andet Billede, hvor man kan se meget lidt af Tom. Men åhhhh <3. Jeg tror faktisk jeg dødede helt.

Men jeg er kommet til live igen, for til maj skal jeg derned igen og se dem endnu engang. Og denne gang kommer Jeanette også med!! Bliver epicccccc.

Hvis nogen er interesserede, så har Linda også skrevet et blogindlæg omkring turen – klik her!

We arrived at the studio in the afternoon but made a small de-tour afterwards to some very small mall where I bought me some Cherry Cola (which I’ve still got here at home, waiting for me!) and then back to the studio afterwards.

I can barely remember what happened before we got into the studio – we were both really excited. But we spent time getting the tickets, go inside and outside, get something to drink, etc. And finally we got to go into the actual studio where we had an ok place to sit … way in the back. But a little towards the middle so it was not that bad. I managed to take some pictures with my iphone – as you can see above – but we were not allowed to take any pictures in there (and mobiles had to be switched off) so I didn’t get that many (or good) pictures but I did get a few usable shots.

When it was 8.15 the participants came on stage. Then Mateo came out and suddenly, BANG, then Bill and Tom were there. Incredibly surreal after 3 years. Had to do everything I could to not look like a stupid fan and back hold back my tears (although they really wanted out, haha!).
I can not describe how amazing it was to see the two of them again, and that we could just sit and stare through the entire show. A small part of me died a little.

After the show we tried to run to them but we were stopped by a stupid security on the way so we didn’t get autographs or anything – they also disappeared after 1 minute or something. I did manage to get a single image where you can see Bill (pictured in the middle above). And another picture where you can see very little of Tom. But Aahhhh <3 I actually think I died completely.

But I came to life again because, in may, we’re gonna go see them again. And this time Jeanette is also coming with us! Gonna be epicccccc.

If anyone is interested Linda also wrote a blog post about the trip – click here!