Jeg hedder Mia Malene, men bliver kaldt for Mia, MM, M&M's og meget andet. Jeg er 19 år, og er født d. 21. august 91. Jeg arbejer pt i Quick Food i Føtex (siden september 2007) på fuldtid. Kommer fra Brønshøj, men bor nu i Ølstykke. Klik på 'Mia Malene' for at læse mere.
Navn: Miamalene.dk
Ejer: Mia Malene
Siden: 2. december 2009
Åbnet: 27. december 2009
Host: One.com
Layout: V11 Black & White
Kontakt: Themiamalene@live.dk
Jeg vågnede omkring kl 10.30 i dag, da min hund gik helt i selvsving, da der var en der ringede på dørklokken. Jeg farede ud af sengen, da jeg var ret så sikker på, at det var postmanden—og det var det sørme også!
Han leverede to pakker til mig! først og fremmest det kamera, som jeg bestilte i sidste uge og så et par sko, som jeg har købt via eBay.
Jeg roder!
Men det er altså hvad der sker når jeg modtager pakker. Jeg bliver helt febrilsk, og glad. Jeg elsker at få post… pånær post, som indeholder girokort. Sådan et modtog jeg her forleden, og der var KUN et girokort i—intet til at muntre mig op. Tsk, der blev jeg lige 184 kr fattigere. Anyways.
Jeg elsker skoene! De er rigtig gode at gå i, men sådan er det som regel med wedges, så det kom ikke rigtig som nogen overraskelse
Jeg har rendt rundt og taget billeder af diverse ligegyldige ting, men jeg synes jeg vil skåne jer, og så nøjes med at vise jer et enkelt billede; min hund!
Hvorimod jeg er sikker på, at de fleste elsker weekend, så synes jeg at weekenden er den værste tid på ugen. Jeg er kommet til at hade lørdage så ualmindeligt meget. Generelt fordi jeg arbejder hver lørdag, og sådan en vagt fra 7-18.30 er altså ikke særlig sjov. Min soverytme holder altså bare ikke til at stå op kl 5. Især når jeg falder i søvn igen når jeg kommer hjem. Det gjorde jeg i går, og der endte jeg med at vågne igen ved midnat. Sad så oppe det meste af natten, gik i seng igen, kun for at stå op igen 3 timer senere, og så endnu engang på arbejde.
Denne weekend er brugt på kæmpe rengøring af hele caféen—også selvom vi kun var 2. I går nåede vi rigtig meget. Jeg rendte rundt OPPE på borderne, mens jeg hang i en metalstang … fordi jeg skulle rengøre loftet. Er i godt klar over hvor langt der er til loftet? Og jeg har højdeskræk… og støvallergi. For lige at runde det af, så skred min fod på vej ned, så jeg faldt ned fra bordet. Men i stedet for bare at lande på gulvet, hvilket ville have gjort ondt nok i sig selv, så ramte jeg lige bordkanten på vej ned. Og ja, jeg er i stor smerte. Jeg skal nok lige snakke med min chef i næste uge, da det jo er en arbejdsskade, og fik at vide at det skal dokumenteres.
I dag nåede vi ikke overdrevet meget, for kunderne blev ved med at komme! Selv EFTER kl 17, kom der kunder, hvorefter jeg måtte fortælle dem, at vi altså HAR sagt over højtaleren at vi har lukket. Tsk. Min kollega nåede så gudskelov at få rengjort hele baglokalet, mens jeg farede rundt ude foran ved kunderne.
Nævnte jeg at jeg er glad for at weekenden er ovre?
BWHAHAHA, jeg har fri i morgen og tirsdag. Synes bare lige jeg ville fortælle jer det :)
Så har jeg været en tur i Ikea, og få købt ind til fortsat room makeover, som jeg aldrig er blevet helt færdig med. Glæder mig i hvert fald til at komme i gang igen
OG jeg har købt en kaktus, som jeg har navngivet Hr. Kaksus.. damn, min opfindsomhed skræmmer mig nogle gange!
..skal jeg i Ikea med min far, og så tager jeg i biografen med Anne!
På dansk selvfølgelig!—kan slet ikke forestille mig at se Toy Story på engelsk, hvilket jeg normalt ville fortrække. Men hey—jeg elskede den film som barn, og tro mig—jeg skal nok mase mig igennem stimen af de små børn for at komme ind først! … maybe not. Heldigt, at jeg har bestilt pladser. I 3D woo
Kender i det når man er ude og shoppe… man går ind i en tøjforretning. Du når lige ind ad døren, da du allerede har en ekspedient hængende på dig, som spørger om du skal have hjælp til noget. Du siger pænt “Nej tak”, hvorefter ekspedienten siger, at du bare skal sige til, hvis der er noget. Så går du lidt rundt, og kigger på noget tøj. Endnu engang har du en person, som ånder dig i nakken—og spørger igen om du har brug for hjælp. Lidt opgivende, siger du igen nej tak, og at du bare kigger, hvorefter du får at vide, at den trøje du nu kigger på findes i flere størrelser. Du siger “Okay”, og kigger videre. Så finder du noget som du gerne vil prøve, og går selvfølgelig ind i prøverummet. Imens du står og er ved at trække bukserne på, så står der sørme en person ude foran gardinet, og spørger om du skal have hjælp. Her er det så du burde sige “Nej tak” (igen), men i virkeligheden har du bare lyst til at sige “Nej, jeg ved godt hvordan man tager bukser på. TAK”.
Er det bare mig eller det ikke helt overdrevet, hvordan man bliver overvåget imens man bare går rundt og kigger? Jeg har efterhånden sat mærke på de fleste forretninger, hvor de er virkelig slemme til det—og jeg har ikke lyst til at gå derind, for det er virkelig irriterende. Selvfølgelig er det ok, hvis ekspedienten nu ser en kunde, som ser helt fortabt ud, men ellers er det da ikke så svært at vi SELV spørger efter hjælp. (ja ja, der er nogen, som ikke tør spørge, men for pokker da, altså). Jeg havde sådan en oplevelse her forleden—og da jeg så gik hen for at betale for bukserne spørger hun “Hvordan passede bukserne?” Jo, nu skal du høre; De passede overhovedet ikke, men derfor køber jeg dem da! Ugh.
Jeg sad lige og kiggede i mine skuffer, og må sige… det var altså en trist fornøjelse. Nu er det sådan at jeg er ved at løbe tør for noget af min medicin, og min symbicort er en af dem. Derfor er det altså ret ærgeligt, når man finder en der er helt ny i sin skuffe… og som udløb i juli. Specielt fordi disse altså ikke er helt billige. Jeg burde nok snart tænke over, hvor jeg opbevarer min medicin, så dette ikke gentager sig!